Definition på engangsplastprodukter

*Også omfattet af producentansvar for emballage - læs mere om de forskellige emballagetyper her.

Engangsplastprodukter

Det er ikke kun emballage, der bliver omfattet af producentansvaret – der skal også betales for omkostninger til indsamling, oprydning og affaldsbehandling af visse engangsplastplastprodukter.

Af listen nedenfor fremgår, hvilke engangsplastprodukter, der skal registreres og indberettes for. Gennemgangen tager udgangspunkt i EU-Kommissionens retningslinjer for produktkriterier for engangsplastprodukter.

Læs mere om registrering og indberetning af engangsplastprodukter her

Fødevarebeholdere er beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer - også hvis den sælges tom og ikke skal fyldes på salgsstedet.

Det er en fødevarebeholder, hvis den:

a) er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway

b) typisk fortæres fra beholderen

c) er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning, herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood, eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer.

Det er en indpakningspose og -folie hvis den:

a) er fremstillet af fleksibelt materiale

b) indeholder fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien uden yderligere tilberedning.

Drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til tre liter, der anvendes til at indeholde væsker, fx drikkeflasker, herunder kapsler og låg til disse.

Undtagelser:
Drikkevarebeholdere af glas og metal, der har kapsler og låg af plast og visse typer af drikkevarebeholdere og drikkeflasker, der anvendes til fødevarer til særlige medicinske formål.

Plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron.

Forvædede servietter til personlig pleje, fx rensning og pasning af hud hos både voksne og spædbørn, f.eks. babyservietter, servietter til fjernelse af kosmetik/makeup, intimservietter osv. samt til husholdningsbrug, fx til rengøring af køkken- og badeværelsesoverflader, vådservietter til rengøring af personlige køretøjer, brillerengøringsservietter osv.

Undtagelser:
Vådservietter, der udtænkes, designes og markedsføres til erhvervsmæssig brug, såsom medicinske servietter eller servietter til sundhedspleje, opfylder ikke kriteriet for personlig pleje eller husholdningsbrug og er ikke udtrykkeligt nævnt i direktivet. Disse produkter anses derfor ikke for at være omfattet af direktivets anvendelsesområde.

En ballon er en ikke porøs pose af let materiale, der er beregnet til at blive oppustet med luft eller gas. Det er en ballonpind, hvis den er fastgjort til og understøtter ballonen.

Det er en ballon/ballonpind, hvis:

  • Der er tætninger, ventiler og lukkemekanismer - fravær af ventil eller tætning til at muliggøre flere oppustninger og udlukning af luft.
  • Balloner, som kræver, at der bindes en knude, eller at der fastgøres en snor eller et bånd for at forhindre, at luften slipper ud og mister kvaliteten ved gentagen binding og opbinding. De anses derfor for at være til engangsbrug.
  • Balloner, der er designet til at blive oppustet og få lukket luften ud via en (gen)lukkelig ventil uden tab af kvalitet eller funktionalitet mellem anvendelser, anses for at være til brug flere gange.

Købsstedet, distributionskanalen og typen af slutbruger er vigtige elementer til at afgøre, om balloner er beregnet til husholdningsbrug eller erhvervsmæssig anvendelse.

Genopfyldelige balloner, der er indkøbt fyldt med luft eller helium, betragtes som engangsballoner, fordi kunden ikke er i stand til at genpåfylde dem. Selvpåfyldningsballoner (med integreret påfyldningsmekanisme) betragtes også som engangsballoner.

Undtagelser:
Balloner og pinde til industriel eller anden erhvervsmæssig brug og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugerne, som sælges gennem industrielle eller erhvervsmæssige kanaler, fx business-to-business eller anvendelse som fx forskning, vejrballoner, industriel og erhvervsmæssig dekoration, og som ikke distribueres til forbrugerne.

Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer.

Der er tale om filtre til tobaksvarer, hvis:

  • Produktet er en tobaksvare (som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/40/EU), og produktet indeholder et filter, fx en cigaret eller cigar.
  • Produktet er et særskilt filter til anvendelse sammen med tobaksvarer, fx et filter eller minifilter.

VANA nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil vide mere om producentansvaret for emballage, og hvad din virksomhed skal have styr på inden 2025? Så holder vi dig løbende opdateret, når der er nyt om producentansvaret og deadlines, du skal forholde dig til.