Producentansvar på andre produkter

Der findes producentansvar på andet end emballage, bl.a. tobaksfilte og elektronik. VANA løfter producentansvar på emballage og engangsplast, og arbejder på at kunne løfte alle producentansvar for vores medlemmer enten direkte eller gennem samarbejdsaftaler med andre kollektive ordninger.

Tekstiler

Producentansvar på tekstiler nævnes i EU’s tekstilstrategi for 2022, som et af værktøjerne til at minimere mængderne af tekstilaffald genereret i Europa. I praksis er der stadig mange ubekendte, og der er endnu ikke vedtaget noget konkret på området. Men der ligger allerede nu forslag om også at indføre producentansvar på tekstiler på tværs af hele EU, i revideringerne i nuværende og kommende EU-lovgivning.

Hos VANA holder vi øje med udviklingen og er opdateret om viden på området – både internationalt og i Danmark – så vi er klar til også at hjælpe vores medlemmer med at håndtere producentansvaret på tekstiler. Som medlem af VANA er du dermed garanteret at være opdateret på relevant viden, lovgivning og forpligtigelser – også når det gælder tekstiler.

Andre produkter

Find mere information om producentansvar på andre produkter hos Dansk Producentansvar her.

Nyt fra VANA - i din indbakke!

Skriv dig op til VANAs nyhedsbrev, så holder vi dig løbende opdateret om producentansvaret for emballage, vigtige deadlines og alt det virksomhederne skal have styr på, inden producentansvaret træder i kraft til oktober 2025!