FAQ - Affaldshåndtering
I Danmark håndterer vi affald forskelligt alt efter, om det kommer fra husholdninger (private borgere) eller erhverv.
Kommunerne står fortsat for indsamling af affaldet fra husholdningerne, mens private aktører håndterer affald fra erhverv.
Læs mere om affaldsbehandling og konsekvenserne for indberetning
Nej: Affaldsproducerende virksomheder skal kun betale for håndtering af det affald, der ikke er emballager. Producenten skal betale for den del, der er emballage.
En emballage registreres i producentansvaret af den virksomhed som første gang tilgængeliggør den på det danske marked, med erhverv som slutbruger. Når emballagen bliver til erhvervsaffald, afhentes den fx af en privat affaldsindsamler, der bliver kompenseret af den kollektive ordning.
Emballager til almindeligt affald
Udgangspunktet er, at alt emballage indberettes som almindeligt affald. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor en emballage er designet, så den efter sorteringsvejledningen skal sorteres som rest- eller farligt affald, at den ikke skal indberettes i kategorien almindeligt affald.
Læs Miljøstyrelsens sorteringsvejledning
Det meste emballage vil derfor forventeligt skulle kategoriseres som denne affaldstype fordelt på materialekategorierne:
- pap
- papir
- jernholdige metaller
- aluminium
- glas
- plast
- mad- og drikkevarekartoner
- træ
- porcelæn
- kork
- keramik.
Emballager til restaffald
Affald, som ikke er omfattet af andre etablerede indsamlings- eller anvisningsordninger. Det vil sige affald, som ikke er genanvendeligt, ikke er farligt eller ikke er omfattet af en anden ordning med producentansvar. Det kan fx være pizzabakker.
Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.
Emballager til farligt affald
Stoffer, materialer eller produkter, der er udtjente, som f.eks. klorholdige rengøringsmidler, maling og spraydåser mv.
Læs Miljøstyrelsens sorteringsvejledning
Farligt affald må ikke indeholde produkter, som kan udgøre en fare i indsamlingen og behandlingen, f.eks. fyrværkeri.
Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.
Er du i tvivl, kan du læse Miljøstyrelsens sorteringsvejledning.
En tilbagetagningsordning betyder, at producenterne får mulighed for selv at organisere at tage deres emballage retur og genanvende eller genbruge det - enten i egen produktion eller hos anden privat behandler. Dette kan eksempelvis være som pantordninger.
I en tilbagetagningsordning håndterer virksomheden selv indsamling, sortering og oparbejdning af sit emballageaffald. Det adskiller sig dermed fra fx et tilbud hvor virksomheden tilbyder sine kunder, at tage emballager med retur ved levering, og herefter bortskaffe det i eget erhvervsaffald.
Reglerne om egne tilbagetagningsordninger fastsættes af Emballage-bekendtgørelsen.
Affaldsproducerende virksomheder, som afleverer deres affald i en bringeordning (genbrugsstationer) kan ikke søge om kompensation, da omkostninger til emballageaffald er dækket af kommunes gebyr for indsamling, som er indregnet producentansvaret. Dette medfører, at gebyret for brug genbrugsstationen bør blive lavere.
Læs mere om her: Affaldsbehandling | VANA
Affaldsproducerende virksomheder, der har emballageaffald, som afsættes med fortjeneste (inkl. indsamling, transport og affaldsbehandling), skal ikke anmode om betaling.
Læs mere om her: Affaldsbehandling | VANA