4 vigtige pointer fra VANA til høring om emballagebekendtgørelsen

Miljø- og Ligestillingsministeriet sendte sidste uge emballagebekendtgørelsen i høring igen. VANA har sendt høringssvar med 4 hovedpointer afsted i dag, hvor høringsfristen var kl. 12.

Nyhed 07. marts 2025

De vigtigste pointer i VANAs høringssvar

  • Bedre inddragelse i høringsprocessen og mere vejledning – VANA opfordrer til, at relevante parter inddrages tidligere for en mere gennemsigtig proces, samt at myndighederne prioriterer mere vejledning og afklaring for at undgå unødige administrative byrder.

  • Uklarhed om sikkerhedsstillelse – reglerne er uklare, især i forhold til om kollektive ordningers adgang til frigivelse af sikkerhedsstillelse.

  • Præciseringer – VANA bakker op om de sproglige og tekniske præciseringer.

  • Ændringer i forhold til kompensation for erhvervsaffald – VANA opfordrer til en forklaring på, hvorfor henvisningen til bilag 7 (fraktioner) er fjernet, da det kan medføre øgede omkostninger. Vi opfordrer desuden til, at ændringen ikke gennemføres.

VANA har desuden kommenteret på reglerne om sikkerhedsstillelse, selvom der ikke er foreslåede ændringer til disse specifikke paragraffer.

Høringsmateriale og VANAs høringssvar

De foreslåede ændringer af emballagebekendtgørelsen er mindre tekniske rettelser og sproglige præciseringer. Høringsmaterialet kan findes på høringsportalen her.

Du kan finde alle VANAs høringssvar her.

Nyt fra VANA - i din indbakke!

Skriv dig op til VANAs nyhedsbrev, så holder vi dig løbende opdateret om producentansvaret for emballage, vigtige deadlines og alt det virksomhederne skal have styr på, inden producentansvaret træder i kraft til oktober 2025!