Julelukket fra 23/12 - men hjælpen er nær!
VANA holder julelukket fra og med mandag den 23. december til og med fredag den 3. januar 2025. Men bare rolig: Hvis du brænder inde med spørgsmål eller tvivl, er hjælpen stadig nær!
Har du spørgsmål til producentansvaret, kan du finde svar på det meste på VANAs hjemmeside.
- Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet, eller for hvilke af jeres emballager I er omfattet, kan du læse mere her.
- Ønsker du at vide mere om engangsplastprodukter, kan du læse meget mere her. Du kan også finde information på DPAs hjemmeside om dette her.
- På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du også finde informationer om både producentansvar for emballage og producentansvar for engangsplastprodukter, se her.
- Dansk Producentansvar har på deres hjemmeside et emballage-tjek, som du finder her.
Krav om kollektiv ordning – bliv medlem af VANA
Fra januar 2025 er der krav om medlemskab en kollektiv ordning, hvis du har producentansvar for engangsemballage. Er du endnu ikke registreret i myndighedsregistret hos DPA eller medlem af en kollektiv ordning, kan du læse mere om VANAs medlemsfordele her. Vi anbefaler, at du registrerer virksomheden, indberetter dine forhåndsmængder og vælger VANA gennem DPA, så får vi automatisk besked.
Er I allerede registreret i DPA og skal du tilvælge VANA som kollektiv ordning inden 14. januar?
Er I allerede registreret i DPA og ønsker at VANA skal være jeres kollektive ordning, skal du tilvælge VANA hos DPA. Du kan finde en guide til, hvordan det gøres her.
Vi ses igen i 2025!
Når vi vender tilbage i det nye år, er producentansvaret for engangsplastprodukter trådt i kraft, og nedtællingen til producentansvaret for emballage går ind i sin sidste fase. VANAs eksperter ser frem til det nye år, og er som altid klar til at hjælpe og guide jer, så I er sikre på at leve op til jeres producentansvar.
Hvis du brænder inde med andre spørgsmål, mens vi holder julelukket, så send en mail til medlemsservice@vana.dk så svarer vi hurtigst muligt, når vi er retur.
Tak for et travlt og spændende år, og en særlig stor tak til jer, der har valgt VANA som jeres kollektive ordning. VANA ønsker jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår.