Få hjælp til vurdering af engangsplastprodukter med ny skabelon
Det kan indimellem være svært at vurdere, om et produkt er omfattet af producentansvaret på engangsplastprodukter. Der findes nemlig ikke et samlet overblik over kriterierne, der både kommer fra den danske bekendtgørelse og EU-retningslinjer.
Med kun cirka 2 uger til deadline for registrering af producentansvaret for engangsplastprodukter i myndighedsregistret hos Dansk Producentansvar (DPA) kæmper mange virksomheder lige nu med både at få styr på, om deres produkter er omfattet af producentansvaret på engangsplastprodukter, og hvor store mængder, det drejer sig om.
Læs mere om registrering og indberetning på engangsplastprodukter her.
Men der er hjælp at hente... for vi har samlet alle kriterier og eksempler i en skabelon for hver af de 8 omfattede produktkategorier. Med skabelonen kan I lave en egenvurdering ved at udfylde oplysningerne ud fra jeres respektive produkter.
Find skabelonen til egenvurdering i vores medlemsunivers her.
Som en ekstra feature kan I også vedlægge egenvurderingen sammen med jeres egenkontrol eller sende den til DPA for en egentlig afgørelse, hvis I stadig er i tvivl om jeres produkt er omfattet af producentansvaret for engangsplastprodukter efter at have udfyldt skabelonen.
Vælg VANA - og klar indberetning samlet for emballage og engangsplast
Er I allerede medlem af VANA?
... så kan I vælge VANA som jeres kollektiv ordning for engangsplastprodukter direkte i Medlemsportalen via den blå bjælke øverst. Her klikker I ’Ja tak – tilføj oplysninger’, og VANA kan herefter registrere jer hos myndighederne. Få hjælp i guiden her.
Er I ikke medlem af VANA?
... så kan I enten tilvælge VANA, når I registrerer jeres producentansvar gennem DPA, eller I kan lade VANA klare hele registreringsprocessen ved at melde jer og få adgang til Medlemsportalen. Få hjælp gennem guiden her.