Nåede I ikke deadline? I skal stadig registreres...
Den første deadline for registrering og indberetning i forbindelse med producentansvaret for emballage er passeret. Det skete lørdag nat, den 31. august. Men nåede I ikke deadline, så husk, at det stadig er lovpligtigt at få registreret jeres virksomhed og indberettet forventede emballagemængder for 2024. Og vi er stadig klar til at hjælpe jer i Medlemsservice.
Der var run på systemer og telefoner hele sidste uge op til den første deadline for registrering 31. august. Og rigtig mange virksomheder nåede med ombord hos VANA - vi rundede 1462 medlemmer, inden tiden udløb lørdag nat - og VANA er dermed den største kollektiv ordning på emballageområdet.
Nåede I det ikke - registrering er stadig lovpligtig
Nåede I ikke at registrere jeres virksomhed og indberette jeres forhåndsmængder inden deadline, så vær opmærksom på, at det stadig er lovpligtigt at blive registreret i myndighedsregistret hos Dansk Producentansvar (DPA).
Læs mere om registrering og indberetning i 2024 her.
Fristen den 31. august er sat ud fra, hvornår Dansk Producentansvar skal bruge data for at kunne lave deres tildeling til kollektiv ordningerne. Læs mere om kollektiv ordninger og tildeling her.
Sådan kommer I videre - gør som de største
Miljøstyrelsen har i det brev, der er sendt ud til cirka 10.000 omfattede virksomheder, meldt ud, at det forventes, at blive et krav at være medlem af en kollektiv ordning, når producentansvaret træder i kraft.
I VANAs Medlemsservice er vi klar til at hjælpe jer videre - og jo flere medlemmer og større emballagemængder, jo billigere bliver det for alle medlemmer, da vi bedre kan opnå stordriftsfordele gennem vores stærke fællesskab af virksomheder.
Se, hvem der allerede er medlem af VANA her.