Få hjælp til indsamling af emballagedata og international compliance
VANA har indgået en række samarbejder med relevante aktører gennem hele værdikæden for at skabe de bedste forudsætninger, for at I kan nå i mål med jeres forpligtelser under producentansvaret - både i Danmark og internationalt.
Hos VANA håndterer vi selve rammerne og driften af producentansvaret i Danmark. Vores partnerskaber giver jer mulighed for at få hjælp til de trin, der ligger før og efter selve håndteringen af producentansvaret. På den måde kan I vælge en løsning, der passer ind i netop jeres forretningsmæssige struktur og systemer, hvis I har brug for hjælp til datahåndtering eller international compliance. Partnerskaberne med VANA sikrer, at jeres data kan overføres til vores systemer, når der f.eks. skal indberettes.
I løbet af marts måned holder vi webinarer med vores indtil videre 4 partnere på området, hvor de hver især vil præsentere deres respektive løsninger, så I har mulighed for at vælge den service, der passer bedst til jer, hvis I har brug for hjælp til fx indhentning og strukturering af jeres data eller sætter emballage på markedet i andre lande end Danmark.
Læs mere om vores partnerskaber her, og find datoer og tilmelding til partner præsentationerne her.
Partnerskaberne indgået mellem VANA og de respektive aktører er ikke økonomisk forpligtende. De samarbejder, I måtte ønske at indgå med en aktør med henblik på håndtering og deklarering af jeres forpligtelser ud over VANAs services, er således en aftale udelukkende mellem jeres virksomhed og den valgte aktør.