Producentansvar skubber til behov for fælles global retning

SUSTAINABILITY IN PACKAGING EUROPE 2023 samler de største og mest indflydelsesrige virksomheder og personer med betydning for emballagens fremtidige udvikling. Konferencen satte i år bl.a. fokus på, hvilke muligheder og udfordringer virksomheder forventeligt vil opleve de kommende år med stigende lovgivningsmæssige krav både i EU, men også på den globale scene.  

VANAs 5 hovedpointer fra SUSTAINABILITY IN PACKAGING EUROPE 2023:   

1) Udvidet producentansvar for emballage går fra nationalt til globalt  
Udvidet producentansvar for emballage (EPR-schemes for packaging) er allerede implementeret i store dele af verden, men på forskellig vis. De nationale ordninger bygger i udgangspunktet på de samme principper, og det er grundlæggende de samme udfordringer, der opleves på tværs af den globale scene; forskellig infrastruktur, forskellig affaldshåndtering, uddannelse af forbrugere, manglende overblik over forskelligheder på tværs af lande og kontinenter, manglende standardisering af datapunkter etc. Så lige så vel som der er et behov for harmoniserede regler på tværs af EU, så viser tendensen allerede nu, at det samme er gældende på den globale scene. 

2) PPWR kommer til at få global indvirkning 
PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation) er den emballageforordning der pt. forhandles om i EU, som bl.a. vil betyde, at vi får harmoniserede regler for producentansvaret på emballage på tværs af EU. PPWR er omdrejningspunkt for stort set alt, hvad der forbinder sig til en emballages livscyklus i en cirkulær økonomi, fx hvad angår udfordringer med efterlevelse af EU-genanvendelsesmål, sortering- og genanvendelsesteknologier, affaldsinfrastruktur på tværs af grænser, materialer, design mm. Der er derfor en klar forventning om, at PPWR også kommer til at påvirke, hvordan udviklingen på den globale scene bliver i fremtiden, når det gælder fremtidens bæredygtige emballager. Forhandlingerne om PPWR forventes at blive afsluttet i Q3 2024. 

3) Data-detaljeringsgrad øges med implementering af miljøgraduerede bidrag i EU 
Den generelle trend ved implementering af miljøgraduerede bidrag i EU, som er påkrævet i det gældende EU-direktiv (PPWD), er, at detaljeringsgraden af de nødvendige datapunkter øges. Det vil sige, at hvis man sætter emballerede produkter på flere EU-markeder, er det nødvendigt at kende stort set alt data på sin emballage for at være sikker på at kunne imødekomme de forskellige krav, der pt. eksisterer på tværs af de forskellige EU-lande.  

4) Dataindsamling og -håndtering anses som virksomhedernes største udfordring 
Udfordringen opstår, fordi dem der er ansvarlige for emballagedata (og dermed producentansvarlige) i mange tilfælde ikke er de samme som har den data, der skal benyttes til indberetning. I praksis kan det potentielt være flere og mange led ude i værdikæden, at emballagedataen skal indhentes fra.  

Der findes flere platforme, der kan administrere data for den producentansvarlige, så man kan sende data til den rette modtager, fx den kollektive ordning eller myndighedsregisteret i det givne land, hvor man er producentansvarlig. Men på nuværende tidspunkt mangler der digitale løsninger, der kan håndtere dataindsamlingen den anden vej i værdikæden. Det betyder, at denne proces stadig er manuel, og der er således et akut behov for en fælles digital løsning hertil såvel som et standardiseret dataformat på globalt plan. 

5) Sorteringsmærkning anses som essentielt for at lykkes med forandringen 
Ingen sortering og ingen genanvendelse uden slutbrugeren er med! Det er derfor alfa og omega, at alle, uagtet hvor i værdikæden vi har vores kontaktpunkt, har fokus på at ’uddanne’ slutbrugeren af emballagen. Alle har et ansvar for at sikre, at vi lykkes med budskabet om, at det er ”nemt” og muligt at sortere korrekt. Og her nævnes selve sorteringsmærkningen, som en af nøglepunkterne til at hjælpe slutbrugeren godt på vej. Og her spiller det selvfølgelig ind, at emballagen er designet til, at den nemt kan sorteres til genanvendelse.