Vi skal bruge mindre og genanvende mere emballage
Danmark halser bagefter, når det gælder forbrug og genanvendelse af emballage. Vi bruger for meget og genanvender for lidt. Det vil erhvervslivet nu ændre ved. Kronikken er skrevet af VANAs stiftere: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og DagSam
Forbrugere og erhvervsliv har de kommende år en kæmpe udfordring i at begrænse forbruget af emballage og genanvende mere af det, som ikke kan undværes. Det handler både om at tage hensyn til klima og miljø, men også om at nedbringe mængden af affald og omkostningerne til at håndtere emballageaffald.
Derfor vil et samlet dansk erhvervsliv de kommende år investere mange penge og meget tid på at gøre os klar til fra 1. januar 2025 – altså om to år – at håndtere det EU-bestemte producentansvar for emballage. Ambitionerne er store. I erhvervslivet har vi været klar til at tage ansvaret længe. Vi venter nu på, at de endelige politiske rammer falder på plads. Det haster… af mange grunde!
Inden for EU overgås Danmark nemlig kun af Østrig i disciplinen affaldsproduktion. Hvert år producerer en dansk husholdning i gennemsnit 814 kilo affald – en andenplads, som vi ikke skal være stolte af. En stor del er emballage – pap, plastik, konservesdåser osv. F.eks. genanvender vi kun 23 procent af plastik i Danmark. Lande som Litauen og Slovakiet er bedre end os.
Danmark halser bagefter
Det kan og skal vi gøre bedre. Derfor bakker vi i erhvervslivet op om det såkaldte udvidede producentansvar. Fra 2025 gælder det i alle EU-lande, og betyder, at op imod 40.000 danske virksomheder, der sender emballage i omløb, skal tage økonomisk og praktisk ansvar for, at emballagen indsamles, sorteres og genanvendes bedst muligt efter ”forureneren-betaler-princippet”.
Producentansvaret er allerede indført i flere EU-lande, men i Danmark er rammerne fra myndighedsside kun så småt ved at udkrystallisere sig.
Det er ærgerligt, at Danmark halser bagefter. Både fordi vi normalt bryster os af at være først på grøn omstilling og mere lavpraktisk, fordi der er meget kort tid til 2025. Opbygningen af producentansvaret er en kæmpe opgave. Men det er samtidig en vigtig brik i det stadig mere cirkulære samfund, som vi også skal bruge markedskræfterne for at skabe.
Erhvervslivet skaber den fælles løsning
Vi i erhvervslivet vil gerne løfte ansvaret og har derfor sammen skabt VANA – Dansk Emballageansvar.
VANA er en såkaldt kollektivordning, som danske virksomheder kan vælge at tilslutte sig. Bag ordet ”kollektivordning” gemmer sig, at VANA fra 2025 kan overtage ansvaret for den emballage, de tilsluttede produktions- og handelsvirksomheder sender i omløb. Det er langt mere økonomisk, effektivt og ubureaukratisk for den enkelte virksomhed, end hvis alle hver for sig skal håndtere egne emballager. VANA kommer også til at arbejde for bedre emballagedesign og for minimering af emballageforbruget.
Vores forventning er, at de fleste virksomheder vil tilmelde sig en kollektivordning. Kun et fåtal har en størrelse og et setup, hvor det overhovedet kan komme på tale at skabe egne systemer. Derfor kommer VANA – og lignende ordninger - i praksis til at overtage ansvaret for det meste emballageaffald i Danmark og vil gennem udbud sikre, at det efter indsamling bliver genanvendt bedst muligt.
Billigere og bedre
Med producentansvaret pålægges vi i erhvervslivet langt større ansvar for vores emballage end i dag, og en regning på årligt 2,35 milliarder kroner flyttes fra de kommunale affaldsgebyrer over på virksomhedernes betaling til producentansvaret.
For forbrugere og samfund skulle det på sigt gerne ende med at blive billigere og bedre. Når virksomhederne skal løfte den økonomiske byrde fra emballageaffaldet så direkte, får de et effektivt incitament til at spare på emballagen og til at designe emballage, der er nem at genanvende. Det vil nemlig føre direkte til en lavere betaling til den kollektivordning, de er med i.
Gevinsten skulle gerne ryge videre til forbrugerne. Den pris, alle husholdninger i dag betaler til kommunen (600 kroner årligt pr. husholdning i snit) for at få hentet affald, rykker med fra 2025 over på virksomhederne – og dermed tilbage til forbrugerne via varens pris. Men fordi virksomhederne konkurrerer, og fordi de kan spare penge ved at spare på emballagen, vil ordningen føre til både lavere omkostninger og lavere ressourceforbrug. Det er grøn omstilling, når det er bedst.
Tre ønsker til regeringen
Det lyder komplekst – og det er det også. Derfor har vi tre ønsker til den kommende regering og det folketing, der så sent som i august 2022 aftalte de overordnede rammer for producentansvaret.
Tre ønsker til regeringen
- Skynd jer med at få de endelige rammer, bekendtgørelser og vejledninger på plads – bagatelgrænser, betalingsmodeller, datakrav osv. Al den teknik, der er nødvendigt for en god ordning. 1. januar 2025 er lige om lidt.
- Tænk ensartet. Danmark er for lille til forskellige affaldssystemer, og den eksisterende klimaaftale fra 2020 lægger op til klare og ensartede rammer for aftalesektoren. Hold fast i de 10 fraktioner og vær tilbageholdende med at åbne for særordninger – det ender som benspænd for de nødvendige investeringer og den nødvendige effektivitet.
- Tænk internationalt – vores medlemmer handler meget med andre lande, så vi skal have løsninger, som ligger sig tæt op ad vores nabolande.
Målet er – og skal være – at producentansvaret kommer til at gøre en reel forskel for miljøet, klimaet og pengepungen. Med de rette rammer kan producentansvaret blive et stort miljø- og klimafremspring, der på samme tid sparer emballage og sikrer bedre genanvendelse – uden at regningen løber løbsk.
Find mere information om VANA, medlemskab og fordele ved vores kollektivordning her.